søndag den 11. juli 2010

Ønskeliste

Penge til bryllupsrejse
2 Verner Panton pendel flowerpot (lamper) i lilla
Wok creuset i mat sort
Lonely planet: Korea
Støbejernsstegepande
Stempelkaffekande
Tallerkener Pillivuyt – Restaurant a toute heure: 2 store, 8 mellem, 6 små, 7 suppetallerkener, 6 Ramikin små ovnfaste skåle
Silkebestik
1L Vandkande, Fischer, hvid og mørkeblå
Opbevaringsbeholder Rösti mepal: 1000/1500/2000 ml (kop og kande)
Lysestager
Margreteskåle røde med låg
Stor og lille si
Lille skærebræt med håndtag - Olivo (Illums bolighus)
En god paraply
Microbølgeovn
Partners (brætspil)

Der kommer evt. flere ønsker senere

fredag den 30. oktober 2009

Quebec City


30/11

Vi (Pernille, Robin, Soo Soo og jeg) ankom til Quebec sent om aftenen og efter en del forvirring med hotelbooking og hvilket hotel vi rent faktisk kunne bo på, kom vi endelig på plads og kunne hvile ud til næste dag.


31/11

Halloween. Vejret kunne ikke passe bedre til det. Det regnede, blæste og var mørkt.

Vi boede i den gamle del af Quebec, hvilket er det tætteste canada kommer på en middelalderby. Der er bygninger som er op til 400 år gamle, hvilket i det hele taget er en stor ting i Nord Amerika.

Jinnies veninde Helena er på udveksling i Quebec, så vi mødtes med hende om formiddagen, hvorefter hun fungerede som turguide resten af dagen. Quebec viste sig at være en hyggelig by som er stærkt præget af sine franske aner. De små gader med cafeer, creperier og restauranter som altid serverede en kurv frisk baguette før maden, fik vores franske ven, Robin, til at føle en smule hjemve.

Om aftenen fik vi dog Quebec's national(junkfood)ret, som er meget lidt fransk. Den består af pomfritter og ost overhældt med en sødlig brun sovs og dertil pølser, kylling, kødsovs eller hvad man ellers foretrækker til. Særligt Soo Soo var meget lidt fornøjet over dette og måtte give op efter en halv portion.

Efter aftensmaden skulle vi på en ghosttour igennem byen. Den var egentlig ikke så uhyggelig, men mere en historisk tur igennem byen, hvor vi lærte om forskellige grufuldheder, der var sket siden byens oprindelse. Vi lærte bl.a. om "the Empress of Ireland" som stødte sammen med et norsk kulskib i 1914 i St. Lawrence floden. Skibet sank på 14 minutter og 1012 mennesker døde. Det er flere end Titanic.

Da touren var færdig, tog vi videre på et lokalt bryggeri og fejrede Halloween der. Vi var nogle af dem der skilte sig mest ud, eftersom vi ikke var udklædte.


1/11

Soo Soo blev nødt til at læse om dagen, så efter en noget mislykket frokost på et creperie (pizzacrepe???), tog Soo Soo tilbage på hotellet og vi andre ud og kiggede på byen.

Pernille, Robin og jeg gik rundt langs forsvarsværnet og kiggede på nogle forskellige butikker inde i byen. Vi gjorde dog hurtig stop ved en lille hyggelig bar, som Soo Soo senere ankom til. Vi endte med at spille kort og drikke øl resten af eftermiddagen.

Om aftenen mødtes vi med Helena på en god restaurant og indtog igen alt for meget mad.

Vi sluttede aftenen af på baren og gik derefter hjem.


2/11

Soo Soo og jeg blev på hotellet om formiddagen, så hun kunne læse og jeg kunne kigge på jobanoncer. Vi mødtes med de andre til frokost og gik derefter ud og så udstillingen Bodies. Den var enormt interessant og også lidt grænseoverskridende. Man ser virkelig alting. Selv menneskets blodbaner har de fået separeret fra kroppen, så man kan se dem danne menneskets form.

Om aftenen var vi ude og spise en sidste middag med Helena.

Vi skulle hjem om formiddagen næste dag, så vi tog tidligt hjem og spillede kort på hotelværelset.

søndag den 25. oktober 2009

Banff


25/10
Ankom til Banff by ved middagstid om lørdagen. Det er en lille bjergby med en masse spisesteder og turistbutikker, hvilket er meget forstående eftersom der kun er 2 byer i Banff nationalpark og dette er den første og største. Efter et hurtigt kig på byen, spiste vi frokost og fortsatte derefter til Bow Falls, som ligger i udkanten af byen (10 minutters gang fra hovedgaden). Et hyggeligt område med et lille vandfald, floden, en golfbane og selvfølgelig bjergene.
Næste stop blev Vermilion Lake, hvor vi håbede på at se lidt dyreliv, måske med undtagelse af en bjørn, medmindre det var på lang afstand. Der var dog ikke noget held denne gang, så vi kørte videre mod Johnston's Canyon.
Johnston's Canyon er en bjergkløft med en lille flod i. Lufttemperaturen faldt ca. 10 grader i kløften og der var mange steder is på klippevæggene. Der var to vandfald i gennem kløften, hvor vi holdte nogle små velfortjente hvil. Stien var tit stejl og vi måtte skynde os igennem for at kunne nå tilbage inden solnedgang, da det ville være svært at finde ud af kløften, når først mørket faldt på.
Tilbage i bilen fortsatte vi mod Lake Louise hvor vi skulle overnatte. Under hele turen gjorde vi mange stop og tog billeder af naturen. Banff bød på masserer af bjerge, søer og skove som man hele tiden blev slået af.
Godt trætte ankom vi til Lake Louise, hvor vi hurtigt fik mad og gik derefter tidligt i seng.

26/10
Vi stod tidligt op for at undgå den alt for store turistskare ved søen, som efter rygterne skulle ophobe sig efter kl 10. Det var virkelig koldt, men det lykkes at undgå den store menneskeskare, så efter nogle hurtige billeder, og eftersom Soo Soo's mave krævede mad, skyndte vi os tilbage i bilen og fik morgenmad.
Dagen gik med gåture langs flere fantastisk flotte naturscenarier og en måske historisk dårlig frokost i en kantine i ingenmandsland.
Vi havde kørt mange kilometer den dag og endte i Banff by sidst på eftermiddagen. Om aftenen spiste vi koreansk, hvilket var et fabelagtigt måltid set et lyset af frokosten. Godt mætte og tilfredse tog vi afsked med Banff og kørte tilbage til Bragg Creek.

27/10
Soo Soo's sidste dag. Hun læste om formiddagen, mens jeg hjalp Alvise nede ved det nye hus. Om Eftermiddagen lånte vi bilen og kørte en tur rundt i det lokale område, hvor vi så Elbow Falls (ja, det lader til at enhver flække i Canada skal have deres eget lille vandfald) og Beavers lodge, som er et lille sumpområde med en masse væltede træ pga. bævere.
Aftenen blev stille og rolig foran fjernsynet. Næste morgen tog Soo Soo tilbage til St. Catharines

fredag den 16. oktober 2009

Bragg Creek


16/10
Tog afsted tidligt om morgenen, for at nå flyet til Calgary, Alberta. Denne gang tog jeg alene afsted, da jeg havde fundet en gård, hvor jeg skulle hjælpe dem med at bygge et nyt hus i bytte mod gratis kost og logi. Soo Soo skulle blive hjemme pga universitetet.

Jeg blev hentet af Paola og Anita (Moren og datteren) i lufthavnen og vi kørte afsted mod Folk Tree Lodge (gården). Bragg Creek er den nærmeste landsby på gården. Det består mest af alt af et posthus, tankstationen, supermarket, grillen og diverse små butikker.

Da jeg ankom til gården blev jeg indlogeret i en lille hytte og Alvise (Faren) viste mig derefter rundt på gården (hvis i begynder at ane et mønster med navnene så ja, de kommer fra Italien). Gården bestod af hovedhuset, gæstehytten som blev lejet ud til turister, en masse små lader, hønsegården, hestestalden og det nye hovedhus som de var igang med at bygge. De havde en hund, katte, høns, heste og en masse anden dyrerliv i området (fik at vide jeg ikke måtte efterlade madaffald udenfor, da det var sæson for bjørnenes forrådsindsamling, før de skulle i vinterhi).

Resten af aftenen gik med at snakke med familien.


17/10

Arbejdet på garagen indtil eftermiddag, hvorefter jeg tog med familien til Calgary for at se en af deres venner fernisering i et kunstgalleri. Efter et glas vin og et par småkager tog vi videre og de viste mig byen. Der var egentlig ikke så meget at se, så vi kørte hurtigt hjem igen.


18/10

Arbejdet med isolering indtil eftermiddagen. Derefter var der søndagstur op til Two Pines som er en udsigtspost i området. Vejret var med os, så man kunne lige ane Rocky Mountains i baggrunden. Området de boede i, var i det hele taget meget flot og lidt det man havde håbet på at se i Canada i modsætningen til St. Catharines.


19-24/10

Hverdagene gik med forskelligt arbejde på huset. Om aftenen fik vi god italiensk mad, dog tit vegetar pga Paola og Anita, og fik resten af aftenen gik med at snakke med Alvise og Paola, se en film eller læse i hytten.

Jeg havde aftalt med Soo Soo at hun kunne komme over om fredagen, så vi kunne tage til Banff Nationalpark sammen i weekenden. Det var jo oprindelig ikke planen, men Soo Soo vil også rigtig gerne se bjergene, så jeg aftalte med Paola at hun kunne bo i gæstehytten med mig og vi kunne låne bilen i weekenden. Så om aftenen hentede jeg Soo Soo i lufthavnen og næste morgen vil vi drage afsted mod Banff.

fredag den 9. oktober 2009

New York Part 2


9/10

Tog afsted kl halv ni om aften og måtte vente en time på bussen ved stationen i St. Catharines. Gjorde dog ikke så meget, da vores bus fra Buffalo var to timer forsinket. Resten af natten gik i en varm sammenklemt bus på vej mod NYC.


10/10

Efter en laang kørertur ankom vi til Midt town Manhattan ved 11-tiden om formiddagen.... kun tre timer forsent. Vi hoppede hurtigt på metroen til Harlem, hvor vi havde booket et Værelse. Det Bed and Breakfast vi skulle have boet på var blevet overbooket, så værtinden havde istedet lavet en aftale med en ven, om at vi kunne leje hans værelse for samme pris som hendes B&B. Værelset viste sig at være en hip ungkarle lejlighed vi fik for os selv, så det var en rigtig god start.

Et par timer efter mødtes vi med Stine og hendes mor (Gitte) ved Times Square og fik frokost. Derefter tog vi metroen ned til Meat packing district og gik en tur igennem Greenwich village og Soho. Greenwich village var et overraskende behageligt og hyggeligt område. Stille gader med små butikker og restauranter.

På vej mod Soho fandt vi en mindevæg som bestod af små håndmalet fliser med folks følelser om 9/11. De indeholdt alt fra sorg og uforståelse til arrighed og hævn.

Om aftenen tog vi ud og spise i Meat packing district med Stine og Gitte i en spøjs restaurant med designertøj og stuemøbler.


11/10

Dagen gik med afslapning, shopping og Sushi.


12/10

Soo Soo læste til tidlig eftermiddag så jeg tog lidt rundt for mig og kiggede på Harlem og West upper side. Da Soo Soo var færdig med læsningen tog vi ned til Soho og fik frokost og fortsatte med lidt yderligere shopping.

Om aftenen spiste vi Koreansk og forvildet os ud i en ret med alt for mange grisetarme i.


13/10

Fast besluttet på at være mere kulturelle mødtes vi med Stine og Gitte og gik på Guggenheim museet for at se Kandinsky.

Vi spiste frokost ved Grand Central Station og gik derefter ind og så stationsbygningen med de store vinduer.

Soo Soo og jeg fortsatte alene ned sydpå for at se frihedsgudinden og Ground Zero. Der var stadig kun en stor byggeplads med hegn for, hvor world trade center engang havde ligget. Der var ingen tegn på, hvad de havde tænkt sig at bygge istedet.

Om aftenen spiste vi Thai med Stine og Gitte og tog derefter afsted med bussen mod St Catharines.

mandag den 5. oktober 2009

Canada

Nu har vi været i Canada i en måneds tid. Soo Soo har virkelig travlt med studierne og bruger det meste af tiden med at læse. Mængden af hjemmearbejde er større end i Danmark, samt fagene er i en genre som hun ikke har prøvet så meget før i Danmark, så det kræver lidt ekstra arbejde. Så man kan godt mærke det er mindre socialt i forhold til de andre udvekslingsophold, da alle har rigtig travlt med studierne. Der bliver dog klemt lidt fritid imellem studiet, så vi har fået set Niagara Falls og Toronto og kommer også lidt ud i weekenden.

St. Catarines som er den lokale by vi bor i er på omkring 130.000 indbyggere. Den er som sådan ikke særligt interessant, men har det man skal bruge og en del af byens barer har pool og livebands, så det er meget hyggeligt til weekenden.



Niagara Falls var rigtig stort og flot hvis man kun kommer for vandfaldene. Eftersom det er blevet en stor turist attraktion, er der kommet en masse casinoer, store buffetrestauranter, spillehaller, biografer og andre larmende turistfælder der alle sammen siger bling, bling og blinker rigtig meget. Det er uhyggelig mange sanseindtryk på en gang og bliver meget hurtigt for meget. Men det er helt sikkert hver at komme ned og se "the falls".



Toronto, som er canada's største by, er meget åben og ligger uden til den samme sø som St. Catharines ligger ud til. Vi var oppe og spise i CN Tower som et tårn der ligger tæt på søen og er blevet kendetegn på Toronto. Det er 500 meter højt, men restauranten var dog "kun" i 300 meters højde. Man skal lige vende sig til de små bevægelser når man kommer op i tårnet, men efter fem minutter har man vænnet sig til et, hvilket er meget godt, eftersom man vi skulle spise der. Vi skal helt sikkert tilbage en anden gang og se mere af byen.



Niagara er ved en blive en større vinregion i Canada og man skal heller ikke kigge langt fra St. Catharines for at finde de første 20 vingårde. Dette fejre de med en vinfestival i midt September. Den sidste dag i vinfestivalen er der stor byfest med vinsmagning, livebands og parade. Så vi tog afsted om formiddagen for at se paraden. Gaderne var allerede ved at være fyldte og de fleste lokale havde været så forudseende, at de ankom tidligt med stole så de havde første parket ud til gaden. Ikke dumt eftersom paraden varede i lidt over en time, hvilket godt kunne være lidt overvurderet, men måske skal man bare være canadier. Efter paraden gik vi videre til vinfestivalen og fik smagt diverse lokale vine. Ice wine kan helt klart IKKE anbefales. Et par timer inde i vinsmagningen begyndte det at regne, så vi beslutte os for at fortsætte vinsmagningen hos Marianne, hvor vi endte med at blive resten af dagen.



Jeg har snart sendt en del ansøgning ud til forskellige firmaer, men har ikke fået noget positivt svar endnu. Men tålmodighed er snart ved at være brugt op og jeg er så småt begyndt at kede mig. Så jeg er nu gået over til plan B. Jeg har fundet et landsted i Alberta host en italiensk familie, hvor jeg skal hjælpe dem med et byggeprojekt. De bor tæt på Rocky Montains og Banff nationalpark, som skulle være en rigtig flot naturoplevelse, så det ser jeg meget frem til.



På fredag tager vi et lille småt til New York:-) Vi skal være der fire dage sammen med nogle andre udvekslingsstudenter og en af Soo Soo's veninder som er der i samme uge. Det bliver hyggeligt.... eller i hvert fald storbysrabalder.

torsdag den 1. oktober 2009

New York


29/8


Vi ankom kl 21:30 til hotellet og kunne lige nå at få aftensmad i hotellets restaurant, som lå på 21. etage, hvilket gav en god udsigt over Manhatten. Derefter var vi rimelig mørbanket efter rejsen og gik direkte i seng.


30/8


Efter en stor solid morgenmad, gik vi ind til midtbyen og spadserede rundt i Central Park. Der var alt fra små jazzband, børn der sejlede med små skibe i søen, hestevogne, miniput fodboldhold og folk der slappede af i solen.

Efter en times tid i parken, besluttede vi os for at være lidt kulturelle og gik ind på the MET (the metropolitan museum of art), hvilket var kæmpe stort. 2 timers intens rundrejse i Da Vinci, europæisk, asiatisk og ægyptisk kunst var alt hvad vi kunne klare, før vi måtte overgive os til vores maver og finde noget frokost.

Vi fortsatte ned til midtown, og fik set times square og broadway, hvor vi bestilte billetter til Chicago til den efterfølgende dag.

Aftenen stod på sushi og en fancy drinks i en lidt for tjekkede (og kedelig) Lounge bar.


31/8


Om formiddagen tog vi the sub til Brooklyn bridge og bevægede os op mod chinatown, little Italy, Soho og midt town. Det endte med et par nye bukser til Soo Soo og en koreansk frokost.
Efter en lang dag på gåben, var det rart at synke ned i sædet og høre Roxy synge "all that jazz" i musicalen chicago.
Vi vendte hjem til hotellet efter forestillingen og gjorde klar til det sidste mål på turen. Canada.